Velkommen til min hjemmeside!

Mine sider er hjemmelavede, ikke så professionelt design, men enkle sider, hvor kan du læse om, hvad jeg er optaget af, og hvad jeg beskæftiger mig med. Generelt kan jeg sige, at jeg interesserer mig for livskvalitet, er nysgerrig  og elsker gode spørgsmål – og ærlige svar. Jeg har i mit coach arbejde koncentreret mig om to emner:
– Livskvalitet i den 3. alder og
– Veje ud af ensomhed

Overgangen fra arbejdsliv til den 3. alder er en af de store overgange i livet, og for nogle er overgangen udfordrende. Selvom den 3. alder giver os mulighed for at gøre, hvad vi har lyst til, er mange usikre på, hvordan det vil være at forlade på en arbejdsplads.

Hvordan skal jeg bruge al den tid jeg får i min 3. alder? Hvad giver egentlig mening for mig, når jeg ikke længere skal arbejde for at tjene penge? Det er spørgsmål, som jeg og mange jævnaldrene kolleger og venner har stillet os selv. Jeg skriver på en bog ud fra erfaring og læsning af en hel del litteratur om emnet, og jeg har udviklet samtaleforløb, som kan give inspiration og værktøjer til livskvalitet i den 3. alder.

Ensomhed er et aktuelt tema i Danmark og andre vestlige lande. I Danmark arbejder mange organisationer sammen i Folkebevægelsen mod Ensomhed for at bekæmpe ensomhed.

Ensomhed er en følelse, som kan ramme os alle, unge, voksne og gamle. De fleste af os kommer over det og får efterhånden den kontakt med venner og familie, som vi har behov for. Men for nogle er ensomhedsfølelsen mere permanent og sundhedsskadelig.

Hvad er langvarig ensomhed og hvad skal der til for at komme ud af ensomhed? Det er spørgsmål, som jeg har arbejdet med og har nogle bud på.

Ideer, forslag og kommentarer er altid velkomne, send mig gerne en mail..