Det meste kan vel vente til i morgen?

I denne corona-tid har der været masser af tid for de fleste af os seniorer. Motionstilbud har været lukket, frivilligt arbejde har været aflyst, børnebørnene måtte ikke besøges eller passes, venne- og familiebesøg har måttet udsættes, museer og teatre er fortsat lukkede og ferierejser er umulige.
Det er forskelligt, hvordan vi seniorer reagerer på den situation. Nogle trives faktisk ved, at der ikke er så meget, man kan. De slapper godt af i eget selskab og nyder naturen og hygger sig med bøger. Andre, der som jeg, trives bedst i selskab med andre, har det sværere. Vi mister energi og lyst til at foretage os noget, når vi er meget alene. Vi får tendens til at bruge rigtig lang tid på ingenting, og det, vi kan finde på at foretage os, kan også vente til i morgen. Sofaen, tv og en ekstra kage kan forekomme mere tiltrækkende en frisk luft ved en rask gåtur.
Efter have sumpet i nogle dage måtte jeg hive mig selv op ved hårene ved at bruge et af værktøjerne fra min bog. Jeg lagde ugeplaner og brugte viljestyrke på at gennemføre aktiviteter og komme ud at gå, for lysten kom ikke af sig selv. Det virkede for mig: at bruge energi gav mig energi.
Det var godt at mærke på egen krop, at det at følge planer og indføre dagrytmer kan hjælpe til, at jeg ikke sumper helt til af isolation i en tid med corona usikkerhed og bekymring.
Efter 10 uger er Danmark heldigvis ved at lukke op igen og restriktionerne ophæves gradvist. Det bliver lettere at mødes med andre og gøre noget sammen. Sommeren er i sigte. Jeg glæder mig og er i gang med at planlægge min personlige oplukning.