At udtale sig offentligt

– er nyt for mig, og noget jeg er ved at blive klogere på. Det startede med at jeg udgav bogen ”Luk op for den 3. alder” i juni, heldigvis sammen med Sanni Grych og forlaget Muusmann. Det var trygt og rart at være to om udarbejdelsen, og at have et forlag, som sagde god for manuskriptet og hjalp med til at bogen blev, som vi gerne ville have den. I begyndelsen var det uvant og utrygt at stå ved, at ukendte jeg havde skrevet en bog, og at jeg gerne solgte eksemplarer af den. I sommer, da TV2 ”Godmogen Danmark” gerne ville lave et indslag om bogen, brugte jeg mange kræfter på at forberede mig og være lidt nervøs, – for så dagen før at finde ud af at indslaget var aflyst til fordel for noget andet. Uha, det går stærkt i tv og radio.

Her fire måneder efter udgivelsen har jeg taget et nyt skridt i at skrive noget offentligt. En kronik i Information og efterfølgende et læserbrev fik mig til tasterne, for jeg havde lyst til at bidrage til debatten med min baggrund og vinkel. Jeg skrev et læserbrev, som Information bringer i dag. Det er første gang i mit liv, at jeg har skrevet et læserbrev. Nok ikke sidste. Jeg vil gerne springe ud som læserbrevsskrivende, medlevende senior-borger med synspunkter. Vi er sikkert mange… Kom frit frem, det er vist nok ikke farligt…

1 thought on “At udtale sig offentligt

  1. Det var da et fino læserbrev. Jeg har foræret jeres bog til et par stykker…. det er en fin værtindegave til frokostarrangementer. Vi er ikke til sene aftenting – men frokoster er skønne, fordi så kan man komme i ordentlig tid i seng og er ikke helt smadret dagen efter…. fordi man har været længe oppe. Bliv ved! Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.