Det meste kan vel vente til i morgen?

I denne corona-tid har der været masser af tid for de fleste af os seniorer. Motionstilbud har været lukket, frivilligt arbejde har været aflyst, børnebørnene måtte ikke besøges eller passes, venne- og familiebesøg har måttet udsættes, museer og teatre er fortsat lukkede og ferierejser er umulige.
Det er forskelligt, hvordan vi seniorer reagerer på den situation. Nogle trives faktisk ved, at der ikke er så meget, man kan. De slapper godt af i eget selskab og nyder naturen og hygger sig med bøger. Andre, der som jeg, trives bedst i selskab med andre, har det sværere. Vi mister energi og lyst til at foretage os noget, når vi er meget alene. Vi får tendens til at bruge rigtig lang tid på ingenting, og det, vi kan finde på at foretage os, kan også vente til i morgen. Sofaen, tv og en ekstra kage kan forekomme mere tiltrækkende en frisk luft ved en rask gåtur.
Efter have sumpet i nogle dage måtte jeg hive mig selv op ved hårene ved at bruge et af værktøjerne fra min bog. Jeg lagde ugeplaner og brugte viljestyrke på at gennemføre aktiviteter og komme ud at gå, for lysten kom ikke af sig selv. Det virkede for mig: at bruge energi gav mig energi.
Det var godt at mærke på egen krop, at det at følge planer og indføre dagrytmer kan hjælpe til, at jeg ikke sumper helt til af isolation i en tid med corona usikkerhed og bekymring.
Efter 10 uger er Danmark heldigvis ved at lukke op igen og restriktionerne ophæves gradvist. Det bliver lettere at mødes med andre og gøre noget sammen. Sommeren er i sigte. Jeg glæder mig og er i gang med at planlægge min personlige oplukning.

Nej tak, jeg har for travlt!

Foto fra internettet. Creative common licens

Min kære spinningstræner, som er en foretagsom herre et stykke oppe i 70érne, foreslog mig i går at deltage i ugentlige gåture, som han arrangerer og mener, jeg burde deltage i. Men jeg måtte høfligt takke nej og fortælle, at jeg har for travlt. Det er lidt underligt at sige, at jeg ikke har tid. Jeg er jo ikke længere optaget 8-9 timer om dagen af lønarbejde og transport. Jeg har ikke små børn, som skal passes hver dag. Alligevel kan jeg blive lidt stresset, og synes, at tiden ikke slår til. Det trækker ud med at få læst den bog. Strikketøjet ligger efterladt. Det er for længe siden, jeg har set den veninde eller hin ven. Der er mange udstillinger, film og foredrag, som jeg har lyst til, men ikke får sat tid af til i kalenderen.

Hvis vi er stressede i vores 3. alder, så kan vi ikke skyde skylden på en arbejdsgiver. Det handler udelukkende om, at vi ikke lever op til vore egne forventninger, – eller måske vores opfattelse af andres forventninger til os. Vi glemmer måske, at vi skal have tid til at lade op og slappe af –  at være god ved sig selv, som man siger. Bevidst eller ubevidst har vi normer for, hvad vi skal nå. Lige nu er mine egne forventninger til, hvad jeg skal nå, højere end det jeg rent faktisk når. Så er jeg er godt tilfreds med, at jeg fik sagt:  “Nej tak, jeg har for travlt” til min træner. Det må jeg sige for tiden, både til andres forslag og til mine egne, indtil jeg igen er på omgangshøjde og kan være åben for nye ting.

At udtale sig offentligt

– er nyt for mig, og noget jeg er ved at blive klogere på. Det startede med at jeg udgav bogen ”Luk op for den 3. alder” i juni, heldigvis sammen med Sanni Grych og forlaget Muusmann. Det var trygt og rart at være to om udarbejdelsen, og at have et forlag, som sagde god for manuskriptet og hjalp med til at bogen blev, som vi gerne ville have den. I begyndelsen var det uvant og utrygt at stå ved, at ukendte jeg havde skrevet en bog, og at jeg gerne solgte eksemplarer af den. I sommer, da TV2 ”Godmogen Danmark” gerne ville lave et indslag om bogen, brugte jeg mange kræfter på at forberede mig og være lidt nervøs, – for så dagen før at finde ud af at indslaget var aflyst til fordel for noget andet. Uha, det går stærkt i tv og radio.

Her fire måneder efter udgivelsen har jeg taget et nyt skridt i at skrive noget offentligt. En kronik i Information og efterfølgende et læserbrev fik mig til tasterne, for jeg havde lyst til at bidrage til debatten med min baggrund og vinkel. Jeg skrev et læserbrev, som Information bringer i dag. Det er første gang i mit liv, at jeg har skrevet et læserbrev. Nok ikke sidste. Jeg vil gerne springe ud som læserbrevsskrivende, medlevende senior-borger med synspunkter. Vi er sikkert mange… Kom frit frem, det er vist nok ikke farligt…

Så kaster jeg mig ud i det!

Foto af Sanni Grych

Nu skal det være, – efter nogle års pause vil jeg igen blogge på min hjemmeside. Korte indlæg for det meste, overvejelser og spørgsmål til andre seniorer. Satser på, at jeg har disciplin nok til mindst to indlæg om måneden. Mon det er tilpas for mine senior-kolleger og læsere? Hvis det lykkes at få andre til at læse med og dele inspiration her, så bliver det lettere at holde skriveriet igang.

Jeg håber, jeg finder ud af det tekniske. Jeg skriver i WordPress, hvis nogen har tips og triks til at gøre denne blog bedre, så lad mig endelig høre….

Ja-hat eller Nej-hat?

Sikken en debat Svend Brinkmanns bog har medført. Debatten om målsætninger som effektivisering og tempo og om coachings anvendelse er relevant og vigtig.
Men jeg synes Brinkmanns opfordring til at tage Nej-hatten på ser bort fra forskning om, hvad henholdsvis negativ og positiv tænkning gør ved os og vore omgivelser.
Sproglaboratoriet i DR1 fra 6. oktober bragte en god analyse af Brinkmanns modsprog.
Vi har brug for både Ja-hat og Nej-hat, men af hensyn til mig selv og mine omgivelser vælger jeg Ja-hat, når det er muligt.
– Men til Brinkmanns 7 råd siger jeg “Nej, – ellers tak”.

Skal – skal ikke..

Nogen gange kommer der en mulighed for at prøve noget, man ikke har prøvet før.

Som da jeg for en uge siden fik mulighed for at afprøve at klatre i trætoppe i den kommende Frederiksdal Klatrepark. Jeg tøvede med at melde mig pga. min alder, vægt og manglende fysiske styrke samt risiko for regn. Men heldigvis kom jeg af sted, og det blev en smuk dag ballancerende på wire i lysegrønne trætoppe. Jeg (og alle andre deltagere) klarede udfordringerne med gys og grin, overskud og glæde.

Så ligesom mange andre, så kan jeg mere end jeg tror. At prøve noget nyt udvider min verden og giver nye erfaringer.

Midtvejs i februar

Solen strømmer ind ad mit vindue og erantis og vintergækker titter frem i min lille have.

Jeg har afholdt det første af en række foredragsaftener for en gruppe gæve vinterbadere under temaet, Det mangfoldige liv, inspireret af bogen med Bjarne Hastrup og Lone Hertz. Skønt at være sammen med en gruppe kvinder, som står tidligt op og kaster sig i det kolde havvand.

Et spændende forår med udvikling og læring ligger forude.

Foredrag d. 3. oktober i Bakkehuset i Vedbæk

Mit næste foredrag og debatoplæg holdes for pensionister og efterlønsmodtagere i Rudersdal Kommune i aktivitetscenteret Bakkehuset i Vedbæk kl. 13. Titlen er “Optimer dit otium”, og foredraget handler om, hvordan du med brug af vision og støttende tankegange selv kan få øget livskvalitet eller hjælpe dine medmennesker til at få det bedste ud af livet.

Foredrag hos Lindeblad

Den 19. september kl. 14.30 – 16 holder jeg foredrag med titlen: ”Klar til den 3. alder?”

Er du mentalt klar til den 3. alder? Glæder du dig til de nye muligheder? Er du helt afklaret med, hvad du vil, når dit faste arbejde slutter?

Hvis du ikke kan svare klart ja til disse spørgsmål, så kan du søge inspiration i et foredraget om passion, tankegange og potentialer i den 3. alder.

Sted: hos Lindeblad, Gøngehusvej 280, Hørsholm

Foredraget henvender sig til personer, som overvejer eller har taget beslutning om at forlade fast arbejde og vil tænke i nye baner. Det er et åbent, gratis arrangement, tag gerne din kollega, ven eller partner med. Der er max. 25 pladser, først til mølle, send tilmeldingsmail med mailadresse på deltagere til kontakt@elseborch.dk

Certificeret Life-coach af Manning Inspire

Så er min uddannelse hos Manning Inspire afsluttet og certifikatet i hus. Det har været et spændende forløb i godt selskab med en masse meget forskellige og meget inspirerende mennesker. Forskellighed og mangfoldighed er berigende.

Jeg åbner hermed formelt min selvstændige virksomhed og glæder mig til at bruge min erhvervede færdigheder og erfaring til at hjælpe andre til at få mest muligt ud af livet.

Jeg tager lige en lille ferie i Frankrig frem til 6. september, men jeg kan komme på nettet og svare på mails ind i mellem.

På gensyn

Else