På denne tur tager vi til Naturcenter Amager Strand til et spændende arrangement om havets naturlige spisekammer. Dagen byder på tanghøst og fiskeri, madlavning og fællesspisning på stranden lavet af dagens høst. Jeg har bedt centreret om at fortælle os en masse om tang.
Danmarks kyster og hav indeholder et væld spiselige elementer, herunder fisk, tang, muslinger og krebsdyr, som kan høstes på en bæredygtig måde.
Iført waders, redningsvest og fiskenet tager vi på jagt efter tang, rejer og krabber, som kan tilberedes på trangia under åben himmel.
Vi tager ekstra tøj med, da man godt kan blive lidt våd undervejs.
Krav til deltageres fysik: Vi skal kunne tage waders på og gå ud i vandet og fiske med rejehov ( god balance) – kan evt. have en anden deltager til at støtte en.
Turen er en del af det landsdækkende projekt, NATURLIGVIS støttet af Friluftsrådet og 15. Juni Fonden, så jeg vil bede jer om lidt evaluering og tilbagemelding på arrangementet, som afslutning på udflugten. Til gengæld har projektet økonomi, som dækker udgifter til arrangementet, så turen er gratis for deltagerne.
Naturcenteret ligger fem minutters gang fra Øresund Metrostation. Det er ikke tilladt at køre i bil helt ud til naturcenteret, men der kan parkeres på Amager Strandvej og Øresundsvej.
Praktisk vedrørende udflugten:
- Tidspunkt: Tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 12, varighed ca. 4 timer
- Mødested: Naturcenter Amager Strand, Øresundsstien 7, 2300 København S
- Tilmelding og evt. spørgsmål: Send en mail til Kontakt@elseborch.dk. Tilmeldte får svar med flere praktiske oplysninger.
Antal: maks. 20 deltagere.
…