Gode samtaler gør os glade, giver vitaminer til hjernen og oplevelse af fællesskab. Ophold i naturen giver os fysisk og psykisk overskud. Det er baggrunden, for at min næste udflugt i projekt NATURLIGVIS går til Jonstrupvang, hvor vi nyder skoven og samværet om gode samtaler.
Jeg arrangerer udflugten som en slags samtalesalon, så der vil være en struktur, hvor alle får mulighed for at tale og reflektere over dagens emne.
Dagens emne er ”naturligvis” naturen. Der tales og skrives generelt meget om natur, klima og biodiversitet, men på denne udflugt vil vi dele vores egne erfaringer og tanker om vores forhold til natur. På turen udleverer jeg en samtalemenu med spørgsmål, som vi tager udgangspunkt i, når vi taler.
Vi skal kun gå omkring 5 minutter frem til den lysning, hvor vi sætter os og taler sammen. Efter samtale-arrangementet kan man vælge at gå tur i skoven på egen hånd.
Udflugten er en del af det landsdækkende projekt, NATURLIGVIS støttet af Friluftsrådet og 15. Juni Fonden, så jeg vil bede jer om lidt evaluering og tilbagemelding på arrangementet, som afslutning på udflugten. Til gengæld har projektet lidt økonomi, så jeg kan købe lidt forplejning til os.
Praktisk vedrørende udflugten:
- Tidspunkt: Mandag d. 21. august 2023 kl. 14 – ca. 16
- Mødested: Parkeringsplads ved indgang til Jonstrup Vang skoven på Jonstrupvangvej.
- Tilmelding og evt. spørgsmål: Send en mail til Kontakt@elseborch.dk, så får du svar med detaljer om mødested, praktiske råd mv.
- Antal: maks. 20 deltagere, først til mølle…